Mere om DNA-Test

 

En DNA-test består som navnet angiver – af testning af DNA. DNA er mennesket og et hvert levende væsens arvemateriale. DNA sidder sammen i strenge som kaldes kromosomer. I hver eneste celle i kroppen, har vi 46 kromosomer, der indeholder menneskets over 20.000 gener. Det er vores gener og derfor vores DNA, der styrer det meste af vores biologiske udvikling.

Kromosomerne i DNA

Af disse 46 kromosomer kommer 23 fra vores biologiske mor og 23 fra vores biologiske far. Et hvert menneskes DNA er derfor helt unikt. Hertil kommer undtagelsen de enæggede tvillinger, der deler præcis samme DNA. At menneskets DNA er helt unikt, bruges i DNA-test til at bestemme, hvilken biologisk relation der er mellem mennesker. Dette gøres ved at analysere og sammenligne deres DNA.

Søskende

Søskende vil dele meget af det samme DNA, da de begge har fået 23 kromosomer fra deres far og 23 kromosomer fra deres mor. Halvsøskende vil derimod have mindre DNA tilfælles, da de begge kun har fået kromosomer fra enten samme mor eller samme far. Det samme gør sig gældende ved forældreskab, hvor man her analyserer om barnets kromosomer ligner forældrenes. Barnet vil altid have 23 kromosomer fra hver af dets biologiske forældre. Sagt på en anden måde, vil forældre og barn dele cirka 50% DNA med hinanden. Søskendepar vil også i gennemsnit dele 50 % DNA med hinanden, hvorimod du med dine kusiner og fætre kun deler cirka 12,5 % DNA. På denne måde kan der med 99,999% sikkerhed vides om der er en relation mellem mennesker og hvilken, når man tager en DNA-test.

Hvad kan man bruge til DNA-test?

Da der i hver eneste celle i kroppen er arvemateriale i form af kromosomer og herunder DNA, vil man kunne teste en hvilken som helst celle fra kroppen, herunder hår, negle, spyt, eller andet. Næsten hvad som helst kan man teste for DNA. Netop fordi der er DNA alle steder i mennesket, er det nødvendigt at sikre sig at det DNA, der ønskes undersøgt, på ingen måde er ”forurenet” af andet DNA. Dette for at opnå det bedste og mest sikre resultat. For at få det ”reneste” DNA benyttes oftest spyt opsamlet på en vatpind, der ikke har været i berøring med andre. Man kan også benytte blod i form af en blodprøve. Hvis dette ikke er muligt, kan der komme andre emner på tale.

Kan DNA-test klargøre hvem mine bedsteforældre er? 

DNA-test kan derfor bruges til at bestemme, hvem der biologisk er ens bedsteforældre eller barnebarn. Det gøres ved at begge parter får opsamlet DNA ved et mundskrab. Derved kan DNA’et udledes og sammenlignes, da man har ca. 25% fælles DNA med henholdsvis bedsteforældre eller børnebørn.

DNA Test

Hvem er far til barnet?

Faderskabstest efter fødslen er en af vores mest populære DNA-tests. Testen analyserer hvem der er den biologiske far til barnet. Faderskabet kan have stor indvirkning på livet. En hurtig afklaring er optimalt, hvis der er opstået tvivl om faderskabet. Både for forældrene og barnets skyld. Faderskabstesten kan laves straks efter fødslen og helt smertefrit, men naturligvis også senere gennem barnets liv, uanset dets nuværende alder og om ‘barnet’ ikke længere er et barn. Et ønske om afklaring senere i livet, er ikke ualmindeligt. Det kan sagtens ske at spørgsmålet om ophav melder sig senere i livet. 

Vi tilbyder også DNA-test der kan bestemme søskendeskab. Søskende deler meget DNA med hinanden, da de begge har modtaget DNA fra deres biologiske far og mor. Det kan derfor let afgøres, om to personer er søskende, halvsøskende, eller om de slet ikke deler DNA. Testen bruges ofte, hvis de mulige forældre ikke længere er til stede, ikke ønsker at deltage eller på anden vis ikke er inde i billedet, til at få klarhed omkring slægtskab. Det kan også være afgørende i forhold til f.eks. arvefordeling eller integrationssager.

DNA-test under graviditeten

Faderskabstest er en af de DNA-tests, der også kan laves under graviditeten. I den gravides blod findes en lille mængde af DNA fra moderkagen, der er identisk med fosterets DNA. Denne lille mængde DNA, der afspejler fosterets DNA, kan udskilles fra moderens DNA og analyseres alt efter hvad man ønsker at undersøge. Vi tilbyder blandt andet faderskabstest i graviditeten, således at der allerede i graviditeten og derved inden fødslen, kan afklares, hvem der er biologisk far til barnet. Det kan i nogle tilfælde nås inden abort grænsen, men man skal være opmærksom på behandlingstiden af DNA-testen, da vi først kan lave testen fra uge 10, og abortgrænsen i Danmark er uge 12. Der skal ikke være meget af fosterets DNA til stede i den gravide, før det kan dyrkes og analyseres. 

NIPT

Ved at kunne udskille fosterets DNA fra den gravide, gør det sig også muligt at undersøge for forskellige kromosomfejl. Syndromer som blandt andet Downs-syndrom, som er en kromosomafvigelse på det 21. kromosom, hvor der er 3 kromosompar i stedet for almindeligvis 2. Ved at fremdyrke fosterets DNA, kan der meget tidligt i graviditeten komme svar på, om fosteret er bærer af de mest hyppige kromosomfejl. Det giver for mange en større tryghed end en nakkefoldsscanning vil gøre, da scanningen udelukkende er en screeningsmodel, der antyder om fosteret er i lav – eller høj risiko for de hyppige kromosomfejl.

Undersøgelse af fosterets DNA i den gravides blod, kan også bruges til meget tidligt at bestemme fosterets køn. Hvis du er utålmodig og ønsker at finde ud af, hvilket køn der gemmer sig i maven, for måske lettere at kunne forholde sig til graviditeten og det kommende barn, så er dette testen til dig. Testen giver svar før det kan bestemmes ved ultralydsscanning. Det er på den måde, den tidligste kønsbestemmelse du kan få.