Information & Vejledning

Vejledning - Sådan foregår en DNA Test

vejledning

Vigtigt!

Du bør faste 1 time før du tager din DNA-test*
Under fasten må der hverken spises, drikkes eller ryges. Partikler fra munden kan påvirke testens nøjagtighed.

*Gældende når der anvendes vatpinde

Vejledning om testsæt

Gennemgå altid informationen om korrekt brug af testsæt.

Hvert testsæt indeholder specialvatpinde, vejledning, samtykkeerklæringen og alt hvad I skal bruge for at returnere prøverne. Vær opmærksom på ikke at berøre eller på anden måde kontaminere den ende af vatpinden, som skal opsamle DNA materialet. Hvis prøven bliver kontamineret, kan laboratoriet ikke analysere prøven, og det kan være nødvendigt at tage en ny DNA test. Kontamineringen opdages først ved analyse af DNA materialet og det kan forsinke sagsbehandlingen betydeligt, hvis der skal tages en ny prøve. Det er derfor vigtigt, at du følger den information der følger med testsættet.

Husk at give samtykke

Med ordren er der vedlagt en vejledning samt samtykkeerklæring på engelsk, som er jeres tilladelse til, at DNA testen må analyseres på vores laboratorie. Hvis du har en brugerprofil hos DNAmatch.dk, vil du også kunne udfylde samtykkeerklæringen digitalt og sende til din mail til print. Din signatur skal dog laves i hånden. Herefter kan du vedlægge samtykkeerklæringen til din DNA Test. 

Det er vigtigt at samtykkeerklæringen er udfyldt korrekt. Hvis der mangler information på samtykkeerklæringen vil din test ikke kunne udføres. Hvis du har vanskeligheder ved at forstå samtykkeerklæringen kan du kontakte vores kundeservice for rådgivning. 

Vejledning til retursending

I modtager en forsendelsesæske, som kan anvendes til retursendingen. Vær opmærksom på at I kun trækker den yderste del af lukningen på bagsiden af. Den opsamlede DNA test samt samtykkeerklæringen lægges tilbage i den forsendelsesæsken. Kontrollerer at begge dele er tilstede. Derefter lukkes æsken forsvarligt. Til returforsendelse er der indlagt en fragtlabel, så du skal ikke betale for fragten til retursendingen.