Information & Vejledning
Vejledning - Sådan foregår en DNA Test

HUSK
Vigtig information: Inden I bruger special vatpinde, er det nødvendigt at faste 1 time, hvor I ikke må spise, drikke og ryge. Dette er for at DNA testen ikke opsamler kemikalier og partikler fra munden, som kan påvirke testens nøjagtighed.
Vejledning om testsæt
- Gennemgå altid information om korrekt brug af testsæt.
- Hvert testsæt er pakket med specialvatpinde, en grundig vejledning, samt alt hvad I skal bruge for at returnere prøverne. Vær opmærksom på ikke at berøre eller på anden måde kontaminere den ende af vatpinden, som skal opsamle DNA materialet. Det er vigtigt, at du følger den information og vejledning der følger med testsættet.
- Det er muligt at teste op til 3 personer per testsæt.
Husk at give samtykke
- Med ordren er der vedlagt en samtykkeerklæring på engelsk, som er jeres tilladelse til, at DNA testen må analyseres på vores laboratorie. Hvis du har en brugerprofil hos DNAmatch.dk, vil du også kunne se og udfylde en samtykkeerklæring med dansk vejledning. Herefter kan du vedlægge samtykkeerklæringen til din DNA Test. Med testsættet medfølger også en vejledning til prøveopsamlingen, samt vigtig information du skal vide, inden du foretager prøven.
Vejledning til retursending
- I modtager en brun forsendelsesæske, hvori ordren er vedlagt. Vær opmærksom på at I kun trækker den yderste del af lukningen på bagsiden af. Den opsamlede DNA test samt samtykkeerklæringen (ikke vejledning) lægges tilbage i den brune forsendelsesæske. Derefter lukkes æsken igen. Til returforsendelse er der indlagt fragtbrev og pakken sendes forsikret og ligeledes med pakkesporing fra GLS.
ÅBN den tilsendte kuvert forsigtigt.
Fjern herefter specialvatpindene fra DNA sættet. I kan placere vatpindene i et glas, med den DNA opsamlende ende opad. Hvis I mangler information eller har spørgsmål til vejledning, er I mere end velkommen til at kontakte os.
Når I har fjernet specialvatpindene, kan I udfylde de nødvendige oplysninger, samt samtykkeerklæringen, som I finder i kuverten. I behøver ikke udfylde den vedlagte vejledning.
OBS! Husk at udfylde feltet for dit samtykke til, at prøven må analyseres på laboratoriet, samt opbevare jeres data i forbindelse med analysen. Hvis barnet er under 18 år, skal barnets felt underskrives af en indehaver af forældremyndighed for barnet.
Det er vigtigt, at jeres hænder er rene , før I foretager DNA testen. Derefter tager I en vatpind, og gnubber den forsigtigt, men grundigt, frem og tilbage på indersiden af tungen. Dette skal gøres i 1 minut. Vær opmærksom på, at I skal bruge de vatpinde der er tiltænkt den enkelte person. Følg altid den vedlagte vejledning
Specialvatpindene sættes i glasset, med test-enden opad. Her skal DNA opsamlingen tørre i 60 minutter. Når de er tørre, kan de lægges tilbage i den tilsvarende kuvert. Vær opmærksom på, at der på intet tidspunkt må komme forskellige vatpinde i nærheden af hinanden, da dette vil gøre testen ugyldig. Følg altid denne vejledning.
Når I har gennemført de ovenstående anvisninger, kan I placere kuverten med specialvatpindene samt samtykkeerklæringen i forsendelsesæsken, der skal videresendes til analyse. Der kan findes yderligere vejledning om, hvordan I sender prøven retur til os under emnefeltet "Når testen sendes retur".
Vi giver jer besked, så snart vi har modtaget den opsamlede prøve. Vi sender herefter prøven til laboratoriet samme dag.
Analysetid på faderskabstest er normalvis ca. 14 hverdage fra laboratoriet har modtaget den.
Hvis du har bestilt en anden DNA Test, kan du se den forventede analysetid under produktbeskrivelsen af testen.
Resultatet af testen sendes typisk på mail. Vær opmærksom på, at vi kun fremsender resultatet til den mail, som er angivet i forbindelse med bestillingen af DNA test sættet. Dette sikrer hurtigst mulige levering, samt højest mulige fortrolighed. Kontroller derfor altid at den korrekte mail er opgivet.
Såfremt du har ønske om at modtage resultatet med normal post eller på anden vis, bedes du notére det under kommentarer, når du bestiller dit DNA testsæt.