Tvillingetest

En DNA tvillingetest, som med sikkerhed kan fastslå, om tvillinger er énæggede el. tveæggede.

Fra kr. 1.995,00

DNA Tvillingetest – Hvad er det?

Et af de mest stillede spørgsmål indenfor Tvillingetest er, hvad forskellen egentlig er på enæggede og tveæggede tvillinger?

Enæggede tvillinger opstår, når et æg befrugtes af én sædcelle, hvorefter ægget deler sig i to separate æg. Deres DNA-profiler vil derfor være identiske. 

Tveæggede tvillinger er dannet af to forskellige æg, der befrugtes af to forskellige sædceller. Deres fælles DNA vil her være på 50 %.

 

Hvorfor skal jeg få foretaget en tvillingetest?

  • En af de mest almindelige årsager til, at udføre en tvillingetest er nysgerrighed.
  • En anden vigtig grund kan være ønsket om, at kende mulighederne for en eventuel fremtidig organ- eller vævstransplantation, hvor en identisk tvilling er det perfekte valg.

 

Hvor sikker er en Tvillinge DNA Test?

Tvillinger bestemmes ofte som énæggede eller tveæggede, gennem en ultralydsundersøgelse af moderkagen under graviditeten. Efter fødslen kan en patologisk undersøgelse (vævsprøve) af moderkagen også analyseres, og man vil her kunne give et svar på, om tvillingerne er enæggede eller tveæggede.

Undersøgelser har dog vist, at begge af de nævnte metoder, ikke er 100% sikre.

Derfor kan man med fordel lave en DNA tvillingetest, som med sikkerhed kan fastslå, om tvillinger er énæggede eller tveæggede.

 

Hvordan foregår testen?

Prøven opsamles ved et simpelt mundskrab af tvillingerne.

Information og vejledning i forbindelse med et mundskrab, kan findes her

 

Hvornår får jeg svar?

Analysetid på Tvillingetest er normalt 3-5 hverdage.

Resultatet af testen sendes via mail. Vær opmærksom på, at vi kun fremsender resultatet til den mail, som er angivet i forbindelse med bestillingen af DNA test sættet. Dette sikrer hurtigst mulige levering, samt højest mulige fortrolighed. Kontroller derfor altid at den korrekte mail er opgivet.

Såfremt du har ønske om at modtage resultatet med normal post eller på anden vis, bedes du notere det under kommentarer, når du bestiller dit DNA testsæt.

Vi anvender højtakkrediterede laboratorier i England. Grundet udmeldelse for Storbritannien af EU, kan tests i enkelte tilfælde tages ind til kontrol af den britiske toldekspedition. Det vil medføre længere svartid.