Faderskabstest før fødslen

Du får et klart og præcist svar på faderskabstest før fødslen, uden at foretage risikofyldt indgreb i graviditeten.

1 testperson = inkluderer blodprøve fra mor og test til den formodede far.
Tilføj testpersoner hvis flere mulige fædre ønskes testet.

Fra kr. 9.995,00

Faderskabstest før fødslen

Står du i en situation, hvor du har brug for en faderskabstest før fødslen? Dette kaldes også en prænatal faderskabstest, og så er du kommet til det rette sted.

Det kan være en sårbar situation at stå i, når man ikke med sikkerhed ved, hvem der er far til ens barn. Det kan omvendt også være ubehageligt ikke at være helt sikker på, om man er far til det ufødte barn. Med en faderskabstest før fødslen kan du med 99,9% sikkerhed finde ud af, hvem den biologiske far er. Så kan du have ro i maven under graviditeten og efterfølgende.

Det kan være en stressende situation, ikke at vide hvem faderen til ens barn er. Det kan skabe bekymring, og bekymring og stress kan i værste tilfælde påvirke fosteret. Derfor hjælper vi mødre med at afgøre faderskabet til deres barn. I nogle tilfælde kan faderskabet have afgørende betydning for om barnet ønskes eller ej. Men også når barne er ønsket, er det en vigtig tryghed for den gravide at kende barnets ophav.

Når du bestiller test

Ved at bestille en test fra DNAmatch.dk, får du et klart og præcist svar uden nogen form for risiko for graviditeten. Vores test påvirker ikke graviditeten – udover den positive effekt af at moderen får mere tryghed og ro. Der findes en lille mængde DNA fra det ufødte barn i den gravides blod. Ved hjælp af DNA SNP microarray-teknologi er det muligt at separere og analysere fosterets DNA.

For at analysere på fosterets DNA kan forskere adskille blodplasmaet fra resten af blodet, som er det komponent i blodet der både indeholder moderens og cellefrit foster DNA. Herefter isoleres fosterets DNA og kan derefter sammenlignes med den formodet fars DNA.

For at foretage en faderskabstest før fødsel, udnyttes det at vi alle har helt unikt DNA i hver eneste celle i vores krop. Vores DNA er delt op i kromosomer, som vi har 46 af, der sidder sammen som 23 par. Når et foster dannes, får det 23 kromosomer fra sin mor og 23 fra sin far. Dette betyder, at et barn vil have omkring 50% af det samme DNA som sin mor og omkring 50 % af det samme DNA som sin far. Ved at sammenligne fosterets DNA, der udskilles fra den gravides krop, med den formodet fars DNA, kan det derved bestemmes hvor meget DNA, der er sammenligneligt og derved hvem der er faren til barnet. Da vi alle har helt unikt DNA, kan denne test bestemme faderskab med en nøjagtighed på 99,9 %.

 

Vigtig information om prænatal faderskabstest

En prænatal faderskabstest kan ikke udføres, hvis det er en graviditet med flere foster, eller hvis de påståede fædre er nært beslægtede og derfor har meget fælles DNA. Den kan desuden heller ikke udføres, hvis du har modtaget IVF-behandling. Når du booker tid på en af de klinikker vi samarbejder med, kan der blive pålagt et depositum.

 

Hvornår kan en faderskabstest før fødslen tages?

Da det oftest er en sårbar situation at stå i, med usikkerhed omkring forældreskab til et ufødt barn, er det værd at få så hurtig vished som muligt. Denne test kan udføres allerede fra graviditets uge 10+0, hvilket vil sige meget tidligt i graviditeten. Grunden til at graviditeten skal være 10+0 er, at fosteret på dette tidspunkt er stort nok til, at der er nok af fosteret DNA i den gravides krop til at kunne udføre testen.

Med en faderskabstest før fødslen kan du altså få vished om forældreskabet lang tid før, end det er muligt med andre DNA-test. I det offentlige er en faderskabstest kun muligt efter fødslen og ofte med lang ventetid. En ventetid der kan være præget af nervøsitet og ængstelighed. Denne ventetid kan du undgå med testen fra DNA-match.dk. Ofte er det også muligt at få svar lige inden abortgrænsen, hvis faderskabet har en afgørende betydning for ønsket om at få barnet.

Hvordan foregår faderskabstest før fødsel?

Testen foretages ved at tage en blodprøve fra moderen og et mundskrab eller en blodprøve fra den formodet far.

Kommer du på en af de klinikker vi samarbejder med, tilbydes en ultralydsscanning, så der er en sikkerhed for at graviditeten forløber som den skal, samt at graviditeten er langt nok henne til at testen kan udføres med succes. Du vil få scanningen inden blodprøven tages.

På alle klinikker vi samarbejder med, er det udelukkende sundhedsfaglig personale, der er oplært i at udføre faderskabstest før fødslen. Alt personale har desuden 100 % tavshedspligt og der sættes ære i at yde en diskret og professionel service.

Hvornår får jeg svar?

Analysetiden for en prænatal faderskabstest er normalt omkring 7-10 hverdage fra vi modtager testen.

Testen sendes altid til laboratoriet samme dag som vi modtager den, såfremt den tages før afsendingsstedet er lukket. Der er derfor ingen ventetid, hvor vi opbevarer prøvem. Du vil dog altid kunne kontakte os i mellemtiden, hvis der opstår spørgsmål.

Når vi modtager resultatet af din faderskabstest før fødsel, ringer vi til jer med svaret, så i har en sikkerhed for, at I forstår hvad resultatet viser.

Når vi har haft en snak om testresultatet, vil svaret på testen også blive sendt til jer på mail. Vær opmærksom på, at vi kun fremsender resultatet til den mailadresse der er angivet ved bestilling af ordren. Dette sikre hurtigst mulig levering af resultatet, samt den højst mulige fortrolighed. Kontroller derfor altid at det er den korrekte mail der er opgivet ved bestilling.

 

Såfremt du har ønsker om at modtage resultatet med normal post eller på anden vis, bedes du notére det under kommentarer, når du bestiller din faderskabstest før fødslen eller på anden vis gøre os opmærksomme på dette.